Kalvene kommer
Kalvene kommer til verden
Hvis du er heldig i april eller maj, så kan du måske se en af de nyfødte kalve. De fødes på marken og det er ofte lidt et tilløbsstykke for hele flokken. Kalven er på benene efter kort tid og skal helst finde ud af die uden hjælp og i løbet af kort tid. Ellers hjælper vi lidt til.
I løbet af få dage kommer der fart på. Efter 3 – 4 dage kan du glemme alt om at fange kalven. Den er langt hurtigere end du er. Derfor gælder det også om at få sat de lovpligtige øremærker i ørerne indenfor det første døgn.
30 – 35 kilo ved fødslen bliver til 150 – 200 kilo i løbet af efteråret. Det er nødvendigt for at kunne komme igennem vinteren. Alligevel giver vi kalvene tilskudsfoder den første vinter. Det foder er så populært, at de voksne også forsøger af snappe det. Men den kloge narrer som bekendt den mindre kloge 😊
Ved mange af de intensive racer slagtes tyrekalvene allerede det første efterår. Den går ikke med skotter. Selv om vi synes de vokser helt vildt, er de langsomme sammenlignet med traditionelt kødkvæg. Vi skal derfor ind i andet eller tredje leveår før vi slagter de kalve, som ikke skal med videre i avlen.
